Naturen gør børn glade, koncentrerede og sunde. Og vigtigst af alt: Naturen er bare verdens bedste legeplads!
Alligevel er børn langt mindre ude i naturen end deres bedsteforældres var. Elektroniske medier og organiserede aktiviteter dominerer hverdagen og efterlader ikke megen plads til leg og oplevelser i den friske luft.
Derfor afholder vi hvert år Naturens Dag for at give børn og deres familier en anledning til at genopdage naturen og bruge den - hele året!
Børn i naturen
En undersøgelse foretaget for Danmarks Naturfredningsforening af Kantar Gallup i 2018 viser, at 45 procent af forældrene til børn mellem 5-12 år synes, at deres børn kommer for lidt ud i naturen.
76 procent af de adspurgte forældrene mener, at elektroniske platforme sætter en stopper for, at deres børn kommer ud i naturen. Forældre angiver dette som hovedårsagen.
43 procent af forældrene peger på manglende tid som en faktor, mens lange skoledage angives som en udfordring i forhold til at få frigivet tid til at tage ud i naturen af 42 procent.
Du kan finde flere tal om børn og natur samt læse mere om, hvad Danmarks Naturfredningsforening gør for at få flere forældre og børn ud i naturen ved at klikke her.
Artikler
Natur & Miljø: Tema om børn og natur
DN-tema "Slip børnene fri i naturen"
Interview med kronprins Frederik om børn og natur
Undersøgelser
TNS Gallup undersøgelse 2015 "Børn i naturen" (pdf)
TNS Gallups undersøgelse 2012 "Børn i naturen" (pdf)
Baggrundsdata forældre med børn 5-12 år, 2012 (pdf)
Baggrundsdata voksne uden børn, 2012 (pdf)
TNS Gallups undersøgelse 2009 "Natur i generationer" (pdf)