"Jeg fandt min indre ro i et fugleæg"

Henrik Lehmann Andersen var otte år, da hans forældre blev skilt og hjemmet i Søby på Ærø fra den ene dag til den næste blev mindre trygt. I området omkring Vitsø fandt drengen fred, når han så på fugle og ledte efter deres reder.

Fra hjemmet i Søby gik turen ned af knoldede hjulspor gennem kornmarkerne med retning mod Vitsø.

Den unge Henrik Lehmann Andersen var som altid alene, når han i rask gang krydsede markveje og diger. Målet var turen i sig selv – en gåtur, der kunne blive ved i timevis.

- Jeg brugte meget af min tid på at vandre rundt på markerne og gennem buskadser. Jeg kiggede efter fugle og lyttede til deres stemmer, fortæller Henrik Lehmann Andersen, der i dag er direktør i Nordea Fonden.

Henrik Lehmann Andersen er født og opvokset på Ærø i Søby, der ligger på øens nordlige tip. Forældrenes skilsmisse blev begyndelsen på den otteårige drengs ekspeditioner ud i Ærøs landskaber.

Børn og natur

Børn og naturoplevelser hænger sammen. Naturen giver børnene glæde og styrker deres motoriske og almene intellekt, og så er det en ganske ufarlig legeplads.

Alligevel er børn langt mindre ude i naturen i dag sammenlignet med deres bedsteforældres generation. Elektroniske medier og organiserede aktiviteter er ved at træde i stedet for leg og oplevelser i naturen.

Derfor holder Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet hvert år Naturens Dag for at give børnene og deres familier en anledning til at genopdage naturen.

- Der eksisterede kun markvejen foran mine fødder og fuglene, der var magneter for min opmærksomhed. Når jeg koncentrerede mig om dem, så tænkte jeg mindre på det på hjemmefronten. I stedet begyndte jeg at tænke over, at både jeg og mine forældre bare var små bitte fnug i en meget større sammenhæng, fortæller han.

Et æg på en sten

I nærheden af forældrenes hus i Søby boede et barnløst lærerægtepar ved navn Laura og Egon, som Henrik Lehmann Andersen havde kendt fra han var ganske lille. Særligt efter forældrenes brud begyndte han at komme oftere på besøg hos parret.

- De gik ikke op i mode og biler, men holdt gerne inde med at spise midt under aftensmaden, hvis en fugl begyndte at kvidre. Så kunne de ikke komme frem for hinanden for at nå først hen til vinduet, fortæller han og tilføjer:

- Set ude fra ville de fleste mene, at Laura og Egon levede et simpelt og beskedent liv, men for mig at se var deres liv ufatteligt rigt.

Det var Laura og Egon, der inspirerede Henrik Lehmann Andersen til at se efter fugle og fordybe sig i detaljerne i naturen. Det kunne være den enkelte fugl, en fjer eller et fugleæg.

- I området ved Vitsø lagde ternerne deres æg på og mellem sten. I en stor verden er et lille fugleæg på en sten en meget lille detalje, og det fascinerede mig samtidigt med, at det fik mig til at falde til ro, idet jeg rettede al min koncentration mod noget så jordnært og håndgribeligt som et fugleæg.

Gråspurven frem for løven

Henrik Lehmann Andersen har også senere i livet været i tæt kontakt med dyr, særligt de store og spektakulære af slagsen, da han besad posten som direktør i Odense Zoo i ti år.

- På trods af løver og giraffer så jeg ofte, at et barn stoppede op og faldt i svime over en gråspurv tage et bad i en vandpyt, fortæller han.

Kærligheden til detaljen og det meditative forhold til naturen har han taget med sig videre ind i voksenlivet, hvor han sejler i kajak, kører på mountainbike, løber og i øvrigt lige har været på en længere vandretur i alperne.

- Det var i min barndom, at jeg opdagede den basale livsglæde, der er forbundet med at kunne sætte pris på og bruge naturen. Derfor tror jeg også, at det er fundamentalt for alle børn at komme ud i skoven eller til vandet og få mulighed for bare at være til, slutter han.