Børn og natur hænger sammen

Naturen er en sanseoplevelse. Den skal smages, føles, høres og duftes. Naturen er nemlig til for at benyttes, men den skal samtidig beskyttes. Det kræver, at man kommer ud i den og det skal allerhelst ske fra barnsben. Det sagde kronprins Frederik i 2010 en regnfuld eftermiddag i parken omkring Fredensborg Slot.

- Jeg er jo stort set vokset op her og bor her også stadigt. Jeg kommer i parken næsten hver dag, og kender den indgående og ser, hvordan naturen ændrer sig med årstiderne. Her er så meget liv – faktisk er her et endnu rigere dyreliv, end da jeg var barn, siger kronprinsen. Den glæde insisterer han på at dele med sine børn.

- Det er min pligt. Børn ved jo ikke, at naturen ligger der, med mindre de voksne tager dem væk fra tegnefilm og spil og viser dem, hvad naturen kan bruges til. Og jeg får selv fornøjelsen af at genopdage det hele på ny, fordi jeg pludselig oplever det hele igen gennem mine børns øjne. Deres spontane begejstring smitter i den grad af på mig, og i naturen opnår vi et helt specielt fællesskab. Jeg får dem til at lugte, lytte og smage på naturen og jeg synes, det er helt fantastisk at se glæden i deres ansigter, når de holder en bille eller ser en hjort. Det giver mig en stor glæde, siger kronprinsen, der gentagne gange understreger betydningen af, at forældre tager deres børn med ud, hvad enten det er i den nærliggende park, skov eller ud længere ud i den større natur. Selv har han fået naturen ind fra barnsben af sin far, prins Henrik.

Min far gav mig glæden ved naturen

- Det var ubetinget min far, der fik mig ud i naturen og lærte mig om glæderne ved den. Hans indflydelse har været meget stor, fordi han har så indgående en viden om naturen – en viden han vel at mærke meget gerne delte med mig. Han har blandt andet et stort kendskab til svampe, og der findes ingen anden, der ubetinget og uden tøven kan få mig til at smage sjældne svampe som ham - og han samler endda svampe, som kun de færreste kender. Hans viden og åbenlyse glæde ved naturen har han givet videre til mig, siger kronprins Frederik, der på mange måder ser naturen gennem jægerens øjne:

- Alle sanser kommer i brug, når jeg færdes i naturen, og jeg finder stor glæde ved selv at samle mad, nedlægge et stykke vildt og efterfølgende tilberede det. Det smager af noget, samtidig med at man har haft glæden ved timerne i naturen, siger kronprinsen.

Royal passion for jagt

Glæden ved jagt kan med lethed spores langt tilbage i kongerækken. Akkurat som kronprins Frederik fik blandt andre kong Fredrik II i 1500 tallet sit stærke behov for fysisk udfoldelse opfyldt gennem blandt andet jagt, mens passionen for jagt blev Christian V’s død, da han blev skadet af en kæmpende hjort i 1698.

Naturen har ændret sig radikalt, siden kongerne red på jagt i de store nordsjællandske skove, men den royale passion for jagt består, og kronprins Frederik er i fuld gang med at videreføre sin lidenskab til foreløbigt prins Christian.

- Mine børn vil som mange andre børn hellere have spaghetti bolognese, men jeg insisterer på, at de skal lære, hvor maden kommer fra og ikke mindst glæden ved mad, der smager af natur. Det kræver, at de kommer ud. Specielt prins Christian har da også en gryende forståelse af, hvad naturen kan give af store oplevelser og hvor godt, den smager. Han er begyndt at kunne se forskel på hjortene og dådyrene og han har været med til at skyde en and, som vi selv plukkede og stegte. Den smagte himmelsk, fortæller kronprinsen, der lige får fremhævet en af livretterne: and med morkler og kantareller, fundet i naturen.

- Det smager af noget, og det gør det, fordi det har fået tid til at leve vildt i naturen. Det kan smages. Modsat kyllingen i supermarkedet, som man kun ved er kylling, fordi det står på pakken.

Vidtåbne sanser

Naturen skal altså nydes uindpakket for at opnå maksimalt udbytte. Det gælder også, når kronprins Frederik bruger naturen som fitnessrum. Han har således for længst smidt sin walkman.

- Når jeg dyrker sport i naturen, skal det ske med vidtåbne sanser, og her har jeg oplevet, at musikken i stedet døver dem. Når man trækkes af sted af naturen selv, så præsterer man bedre, synes kronprinsen, der ligesom kronprinsesse Mary bruger parken omkring Fredensborg Slot til at løbe i. Det er tydeligt, at han kender hver en krog af den 120 ha. store park, og at han nøje følger livet i den på alle årstider. Han gør opmærksom på koret af frøer, diskuterer antallet af observeret vildt med en ansat og forklarer om et stadigt tidligere løvspring. Men kendskabet til naturen strækker sig langt ud over parkens grænser.

- Jeg kan ikke sige, at der er et stykke dansk natur, jeg foretrækker frem for andet. Løvskoven har sine dufte ligesom nåleskoven, mens lyset i det nordlige Jylland giver andre sanseindtryk. Jeg forholder mig altid konkret til den lokale natur, jeg befinder mig i, siger kronprinsen.

Holder sig fra naturpolitik

Modsat sin engelske kollega, kronprins Charles, der er en meget markant fortaler for økologi og bæredygtighed, bevæger kronprins Frederik sig ikke ind på naturpolitik.

Men han understreger, at de nye nationalparker er en berigelse:

- Jeg tror, at parkerne kan være med til at vække folks interesse for naturen. Det er som om, at vi som flokdyr trækkes mod de samme steder. Så selvom naturen i dag mange steder ligger halvøde hen og bare venter på at blive oplevet, så virker det til, at der skal være mere klare samlingspunkter for at trække folk af huse. Det tror jeg, at nationalparkerne vil blive og derved bidrage til at flere danskere opdager naturen, siger kronprinsen. Han er ikke spor overrasket over resultatet af Danmarks Naturfredningsforenings undersøgelse, der viser, at børn i dag kun kommer halvt så meget i naturen, som deres bedsteforældre gjorde.

- Det er som om, at vi er blevet fremmedgjorte over for, hvad naturen kan give af oplevelser og fødevarer. Det kan blandt andet ses af, at nogen kan finde på at smide affald i naturen. Det bliver jeg virkeligt ked af, for det ødelægger oplevelsen for alle, og skader naturen. Her senest fandt jeg en brugt ble, og det kan jo undre al den stund, at der er affaldsspande opsat for netop at gøre det let at komme af med skraldet. Det vidner om en totalt mangel på forståelse for naturen, siger kronprinsen.

Få børnene ud

Kronprinsens nysgerrighed for naturen ligger nærmest i generne. Den første fredning af et stykke dansk natur skete således på foranledning af den naturvidenskabeligt interesserede Kong Christian d. 8 i 1844, hvor Gammelmosen i Vangede blev fredet. Det skete dog ikke af hensyn til naturen, men fordi, kongen ville undersøge udviklingen af den dengang så vigtige tørv. På samme måde er kronprins Frederik her 166 år senere stadigt mere optaget af naturen:

- Jeg har altid nydt naturen, men er de senere år også begyndt at læse op på den mere videnskabelige del af sagen. Det gør jeg af interesse, fordi vi har set, hvor kraftigt vi er i stand til at påvirke den, men også fordi vi alle har et ansvar for at løse udfordringerne for natur og miljø. Der skal være balance og det er der kun, hvis vi er i stand til at beskytte naturen samtidig med, at vi benytter den, siger kronprinsen, der har en opfordring til alle forældre:

- Jeg ved godt, at tiden i mange børnefamilier er knap. Men alligevel: Få børnene med ud. Det er godt for både naturen, for børnene og for en selv.