Synlighed og rekruttering

Arrangementerne på Naturens Dag er med til at inspirere og stimulere flere til at bruge naturen mere. I kan bruge Naturens Dag som afsæt for at fortælle om jeres aktiviteter året. Naturens Dag er dermed et godt afsæt for at få nye medlemmer til jeres forening.

Giv gode natur- og friluftsoplevelser videre

Naturens Dag er et godt afsæt for at vise jeres lokale natur frem for lokalbefolkningen, hvor I kan give gode natur- og friluftsoplevelser videre til både store og små.

Muligheder for lokalt samarbejde

Naturens Dag er en oplagt anledning til at invitere lokalbefolkningen på naturoplevelser i samarbejde med andre lokale foreninger, kommunen, naturskoler m.fl.

Tidligere evalueringer viser, at Naturens Dag har været med til at skabe fantastisk synergi og gode samarbejder. Flere kommuner samarbejder med lokale foreninger om større Naturens Dag arrangementer. Læs mere om kommuners deltagelse i Naturens Dag.

Gratis materialer

Efter tilmelding af et arrangement får I tilsendt en gratis arrangørpakke og har desuden mulighed for at downloade plakater, der kan skabe synlighed om jeres lokale arrangement.